Denne webshop bruger cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker videre rundt på siden acceptere du automatisk, at vi benytter disse cookies. Læs mere om vores brug af cookies her.
 

Salg af Pejsebrænde, Træbriketter og Træpiller

Brændesalg

Forside | Søg | Indkøbskurv | Til kassen
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  I.alt 0,00 DKK
 

Træguiden

Hvilken type pejsebrænde skal jeg køb - har du sprugt din brændeovn ?? Brændeovnene i de danske hjem har nemlig vidt forskellige arbejdsbetingelser - Vælg derfor dit brænde med omhu.
 


Blandet Løv

Blandet løvtræ består hovedsageligt af lette træsorter: Velegnet til dem som har et lille fyringsbehov. Blandet løvtræ er som regel en discountvare.
Pejsebrænde af bl. løv brænder optimalt med meget "lidt træk" - velegnet til alle nyere brændeovne og udendørs bålpladser.
Pallens indhold er fremstillet af assorteret løvtræ.

Pejsebrænde af rødel

Rødel

Rødel er en lettere træsort med en tynd bark. Rødel er særdeles let at tænde op i.

Rødel brænder optimalt med meget lidt træk - er velegnet til masseovne og brændeovne med høj virkningsgrad / udendørs bålpladser. Rødel er velegnet til dem som bl.a. har behov for hyggefyring.
Pallens indhold er fremstillet af 99% rødel.

Birkebrænde

Birk

Birk er en middelhård træsort med en tynd dekorativ / parfymeret bark - minder i hårdhed lidt efter "ungbøg".

Birk er særdeles let at tænde op i. Birk brænder optimalt med meget lidt træk - er velegnet til masseovne/brændeovne med høj virkningsgrad/åbne pejse/udendørs bålpladser.
Birkbrænde er velegnet til langtidsfyring.
Pallens indhold er fremstillet af 99% birk.

Askebrænde Ask

Ask er en hård træsort med en tynd bark.
Ask er let at tænde op i - lidt optændingsbrænde anbefales.
Ask brænder optimalt med normalt træk - er velegnet til alle typer brændeovne og kedler. Brænde af ask er velegnet til langtidsfyring, og askebrænde er i næsten alle brændeovne velegnet til overfyring natten over.
Askebrænde brænde med høj flot flamme - velegnet til hyggefyring i de fleste brændeovne med glasfacade.
Pallens indhold er fremstillet af 99% ask.
Bøgebrænde - Pejsebrænde med lang brandtid

Bøg

Bøg er en hård træsort med en tynd bark.
Bøg kan være lidt svær at tænde op i - brug af optændingsbrænde er nødvendigt.

Bøg brænder optimalt med "megen træk" og bøgebrænde kan kun derfor anbefales til f.eks. ældre brændeovne, centralkedler og lignende, hvor trækket normalt kun kan justeres groft. Bøgebrænde er også velegnet til langtidsfyring, og det er i mange brændeovne velegnet til overfyring natten over.
Pallens indhold er fremstillet af 99% bøg.

Egebrænde

Eg

Eg er en hård træsort med en tyk bark. Eg er svær at tænde op i - optændingsbrænde og lidt brænde fra andre træsorter er nødvendigt.

Eg brænder kun optimalt med megen træk - er velegnet til fyring i ældre brændeovne / kedler hvor trækket er svært at justere nøjagtigt.
Brænde af eg er velegnet til langtidsfyring - kan bruges til overfyring.
Pallens indhold er fremstillet af 99% eg.

Pejsebraende - Vælg dit braende med omhu
 

Hvad er ovntørret brænde

Ovntørret brænde er et førsteklasses produkt til den kræsne bruger. Ovntørret brænde gennemgår i vores tørreovne flere cyklusser med høj varme og kraftig luftcirkulation, hvilket er med til at accelere træets naturlige tørreproces kraftigt. Resultatet er knastørt brænde med et flot friskt udseende. Efter brændet har været igennem tørreprocessen overtrækkes pallerne med en plastikhætte, så de ikke trækker fugt fra omgivelserne.

Du vil typisk få en bedre brændeøkonomi ved at bruge ovntørret brænde, da det simpelthen varme bedre. Brændets særligt lave fugtighed er nemlig med til at give en forbedret forbrænding i din ovn eller pejs. Fugtigt brænde sænker nemlig temperaturen i din ovns brandkammer, hvilket forhindre en ordentligt forbrænding af røggasserne. Prøv noget ovntørret brænde, hvis du har problemer med at få ordentlig ild i din brændeovn ! Ovntørret brænde fænger nemt og ryger generelt mindre.

Ovntørret brænde har derudover også et flottere udseende end almindeligt tørret brænde. Træet ser nyt ud, og samtidigt dufter brændet lækkert af friskt træ. Hvis dit brænde hovedsageligt er til pynt, så er ovntørret brænde altid et sikkert valg. De relativt høje temperaturen under tørreprocessen bevirker også, at hovedparten af skimmelsvampe og insekter går til grunde, så du får et renere produkt end ved almindeligt langtidstørret brænde.

Vælg mellem ovntørret ask, birk eller blandet løv.

Køb ovntørret brænde her.

Hvad er langtidstørret pejsebrænde

Hos Woodmaster A/S kan du købe langtidstørret pejsebrænde. Vores langtidstørret pejsebrænde opbevares overdækket i lange række på vores pladser i min. 1 år. Det er slet ikke nok med 3-4 måneders tørring, hvis du ønsker at bruge dit brænde ved levering. Der skal meget mere til, før brænde er fyringklart. Nogle træsorter opbevares enddda længere end 1 år på vores pladser, før det er ordentligt tørt. Egebrænde vil typisk stå til tørre i 2 år, før vi begynder at levere det til vores kunder. Det kan forekomme overfladisk fugt på pallerne, hvis det her regnet under leveringen. Eventuelt overfladisk fugt forsvinder dog hurtigt, når brændet kommer indenfor.

Tørringsmetoden giver en god og miljøvenlig tøring, men brændet udvikler helt naturligt et mere gråt og rustikt udseende i løbet af den lange tørringsperiode.

Du skal være opmærksom på, at der helt naturligt kan forekomme områder med skimmel og sorte pletter i nogle paller med langtidstørret pejsebrænde. Dette er ikke noget, som påvirker brandværdien af træet, men det kan virker mindre æstetisk attraktivt for nogen. Vi anbefaler derfor vores kunder at købe ovntørret brænde, hvis brændets udseende og duft er af afgørende betydning. Det kan også anbefales at købe ovntørret brænde, hvis I generelt har problemer med skimmelsvamp. Nogle personer kan f.eks. have allegi overfor skimmelsvamp.

Køb langtidstørret pejsebrænde her.

Hvad er lufttørret pejsebrænde

Lufttørret pejsebrænde er et begreb, som indikerer at brændet har stået til udendørs tørring i nogle måneder, men det er nødvendigvis ikke enbetydende med, at brændet er "fyringsklart", når du modtager varen. Derfor ser man at mange brændeleverandører dækker sig ind med, at "Pejsebrændet skal eftertørre i ca. 1-2 mdr. før det er fyringklart".

Det kan i fyringsperioden være et lotterispil at købe luftørret pejsebrænde til omgående brug. Vi har mange års erfaring for at pejsebrænde i hele fyringssæsonen kun tørre ganske lidt, og det kan i værste fald gå hen og blive mere fugtigt og klamt, som følge af den høje luftfugtighed i perioden.

Køber man pejsebrænde i fyringssæsonen til omgående brug, så er et godt råd - tag ingen chancer - Køb langtidstørret pejsebrænde eller ovntørret brænde. Det er kun lidt dyrere. Vi har det hele.

  Mangler du tekniske oplysninger på nogle varer, kan du sikkert finde dem her: www.nordstrom-handel.com
Copyright: Woodmaster ........ Levering overalt i Danmark